Vil du høre en historie?
Peter tog glad på arbejdet, han var priviligeret at have et dejligt kontorarbejde, og havde arbejdet sig op fra dengang han var stor skoledreng, og fik sit første stik-i-rend-dreng job i firmaet, til nu at have stort ansvar og interessante opgaver. Stemningen i firmaet tiltalte ham stadig, og han gik altid glad på arbejdet. Også idag.
Chefen kom ind til ham og sagde, at han havde 2 nyheder til ham. En god og en dårlig. "Hvilken vil du have først, Peter?" Peter valgte den gode, så havde han lidt at stå imod med. "Jeg vil give dig fri resten af dagen." sagde chefen. "JUhuee", tænkte Peter, "Lækkert. Min datter har fødselsdag, det er første gang hun runder.. fylder 10 år idag. Sandelig en god gave at få af sin chef!"
Den anden nyhed?? "Ja", sagde chefen.. "Du er fyret."
Peter fik et chok. Tænkte så det knagede. Havde han gjort noget galt på kontoret..? Var en ordre fejlet..? Næee.. var helt sikker på at det måtte være en misforståelse og spurgte chefen efter en begrundelse og nærmere information om sådan et budskab.
Chefen var glad for Peter og lige så ked af at skulle give Peter denne meddelelse. "Jo, ser du Peter," sagde chefen. "Kineserne har budt ind, og vundet på den kæmpeordre vi troede og satsede på, at skulle leve af de næste år.. og vi har i forvejen mærket krisen. Så vi er nødt til at skære ned. Beklager."
Peter fik dagen til at gå - hvordan vidste han ikke for han var ked af det, og bange. Hvor skulle han finde et andet arbejde. Børnene var ikke store nok til fritidsjob og fruen..den søde pige.. havde valgt at gå hjemme mens børnene var små. Og arbejdet. Arbejdet som han var så glad for. Han ville savne det helt vildt.
Til fyraften gik Peter ind på chefens kontor, satte sig i stolen med et suk. "Jeg vil høre dig,2 sagde Peter "Om du på nogen måde kunne finde en plads til mig, i firmaet. Jeg har været her fra dengang jeg startede som eftermiddags hjælp efter skoletid. Jeg er pokkers glad for at være her og er villig til at lære nyt."
Chefen kiggede på ham og sagde, at han var glad for, at han kom ind til en samtale mere. At han kom helt uopfordret og med åbent sind. "Jo" sagde chefen : "Vi skal kun være 3 mand i firmaet, og min kompagnon og jeg har håbet, at du var en af dem, der ville komme ind og høre nærmere.! Så tak for din henvendelse. Men krisen kradser altså, og vi kan kun komme med et begrænstet tilbud.. Vil du høre det?"
"Ja, det vil jeg gerne. Fortæl. Jeg lytter."
"Ser du, begundte chefen at forklare, "Du beholder det job du har nu, til samme løn og samme vilkår...du skal bare arbejde 2 timer mere hver dag i 2 år..gratis.. ----- Tyg på det, tænk over det, gå hjem og snak med din søde frue om det. Vi mødes i morgen tidlig, og så kan du give mig dit svar."
Peter gik hjem. Vendte det med fruen, og de var eninge om, at han godt kunne gøre det en tid. "Hvem ved," sagde fruen, "Måske dukker der noget bedre op." Peter sov ikke hele natten. Tænkte og spekulerede over det hele. Han var jo så glad for jobbet, firmaet. Hvordan ville han have det med at skulle et andet sted hen? Da morgenen gryede var han klar til at gå på Chefens kontor og give sit svar. "JA."
Som tænkt så gjort, og chefen blev rigtig glad. "Men Peter! Du skal vide, at der er noget godt i det hele også. Når de 2 år er gået, vil vi tilbyde dig pension på dobbelt løn. Så er vi ovre vores trængsler, og du skal ikke gøre os den kæmpetjeneste, uden at få noget godt ud af det."
-"Ja", tænkte Peter, "Jeg det er jo derfor jeg er glad for det her firma. Hvis jeg gør noget for dem, så gør de også noget for mig. Jeg vil glæde mig over at gøre dem en tjeneste i 2 år. Bare det at vide, at firmaet bliver reddet af det. Og pension på dobbelt løn? Jo, jo. Jeg har bestemt mig, og falder ikke fra midt i det hele."
Peter og chefen gav hinanden hånden og hverdagen begyndte igen. Peter kløede på med de ekstra 2 timer gratis.. og fruen accepterede, at sådan var livet lige nu.
4 måneder senere begyndte vennerne at jamre og brokke sig. "Du er knagme aldrig med mere!! Find dig dog et job, som anerkender dit værd og betaler dig for ALLE timerne." Peter savnede også sine venner, men fortsatte ufortrødent på kontoret.
20 måneder gik, og en dag måtte Peter sande, at hans frue ikke syntes det var særlig sjovt, at være den, der altid skulle alene til f.eks. forælremøder, og spurge Peter, om han ikke nok kunne finde et job til almindelig arbejdstid.
Det var hårdt for Peter, at se først vennerne og nu fruen beklage sig over, at han var så meget på arbejdet. Men NEJ -- "Der er så kort tid tilbage. 4 måneder.. så holder jeg fri mindst et par måneder, og retter op på både vennernes ønske om mere samvær, og særligt skulle hele familien en tur på ferie. Det holdt ham oppe. Glæden og forventningen om frihed og dobbelt løn.
2 år gik. Peter var mødte på arbejdet og chefen kom ind. "Jeg har 2 nyheder til dig. En god og en bedre. Hvilken vil du have først?" Peter smilede og valgte den gode først. "Firmaet" sagde chefen "har klaret sig, og vi er ude over krisen. 142 lande har valgt at samarbejde med os."
Den anden nyhed, den bedre, er, at du ikke får dobbelt løn, men firdobbelt løn fra idag og altid fremefter. Vi har også lavet en ordning for dine børn, så de er til enhver tid sikret økonomisk."
Og sådan blev det.
----------snip snap snude og så er den historie ude
-------Tip Tap Tønde her kan en ny begynde
og det gør der. For Forever Living Produkts er netop sådan et firma som Petes.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ER DIT?